Svend Erik inviterer naboer til 'Mandagsklub'
Gennem Nabohjælp har du flere muligheder for at kunne samle dit nabolag. Svend Erik har startet en Mandagsklub, hvor de lokale nabohjælpere mødes til en hyggelig snak, hvor indbrudsforebyggelse blandt andet er på dagsordenen.
- Planlægning
- 1 time
- Aktivitet
- 3 timer en gang om måneden
- Antal planlæggere
- 2 naboer pr. gang
- Antal deltagere
- Ca. 10 naboer
En mandag om måneden samles nabohjælperne i Svend Eriks nabolag til hyggeligt samvær i "Mandagsklubben", hvor de spiller, snakker over en kop kaffe og vender eventuelle indbrud og mistænkelig adfærd. Det at mødes en gang om måneden giver godt naboskab og er med til at forebygge indbrud.
Sådan gjorde Svend Erik
- Svend Erik indkaldte alle Nabohjælpere til et møde, hvor de sammen besluttede at holde et hyggemøde den første mandag i måneden med snak, strik, spil og orientering om at undgå indbrud.
- Alle deltagere hjælper til hver især og medbringer kaffe, spil, kopper, og hvad der ellers er brug for, og Svend Eriks kone hjælper til på aftenen.
- Lokalet låner de gratis hos en lokal kajakforhandler, hvor Svend Erik hjælper til.
Det kan I tale om til møderne
- Hvilket nabolag drømmer I om?
- Hvilke aktiviteter kan vi sætte gang i sammen for at styrke naboskabet?
- Hvad ønsker vi hver især at byde ind med for at hjælpe hinanden?
- Forpligt jer på, hvornår I vil mødes næste gang
Sådan gjorde Svend Erik
- Svend Erik indkaldte alle nabohjælpere til et møde, hvor de sammen besluttede at holde et hyggemøde den første mandag i måneden med snak, strik, spil og orientering om at undgå indbrud.
- Alle deltagere hjælper til hver især og medbringer kaffe, spil, kopper, og hvad der ellers er brug for, og Svend Eriks kone hjælper til på aftenen.
- Lokalet låner de gratis hos en lokal kajakforhandler, hvor Svend Erik hjælper til.
Få mere inspiration
Start samtalen på tomandshånd
Hvis ikke du kender så mange af naboerne, kan en kop kaffe på tomandshånd gøre underværker. Måske har du en idé, du vil vende. Eller du er bare nysgerrig på, hvilke ønsker din nabo kunne have for nabolaget.
Helle inviterede til nabokaffe
At mødes over en kop kaffe kan være det, der skal til for, at man får taget nogle vigtige snakke om, hvad man ønsker for nabolaget, og hvordan man kan passe endnu bedre på hinandens huse. For Helle var det et indbrud, der gjorde, at hun inviterede naboerne til kaffe.
Saml naboerne til vejfest
Vejfester er fantastiske for naboskabet. De kræver lidt ekstra at planlægge og afholde, men det kommer tifold tilbage i sammenhold og kendskab til hinanden efterfølgende. Hvis I ikke allerede holder en vejfest i nabolaget, kan det være, du og naboerne skal starte en ny tradition.