Gå til indhold
Logo

Nabohjælp med i lommen

Hent Nabohjælps gratis app, og brug den til at finde nabolagets hjælpere, dele advarsler om indbrud, koordinere feriehjælp med de tætteste og spørge ud i den store baghave om alt, hvad naboskabet begærer. 

Apple App Store Google Play

Download appen

Gå via Google Play, hvis du har en Android telefon eller tablet. Og App Store, hvis du har iPad eller iPhone.

Opret din profil

Du kan oprette dig som nabohjælper på to adresser - for eksempel dit hjem og dit sommerhus

Validér med MitID

Alle nabohjælpere skal bruge MitID og adressevalideres. På den måde kan du være tryg ved, at alle også er dem, de udgiver sig for at være.

Få betroede feriehjælpere

Når I gensidigt har accepteret hinanden som feriehjælpere, kan I oprette ferier i appen. Så får feriehjælperne besked, når et hus står tomt og påmindelser med gode råd, indtil der er liv i huset igen.

Få advarsler om indbrud i nabolaget

Du vælger selv, hvor stort område, du vil modtage advarsler om. Og du kan selv oprette advarsler - også om mistænkelig adfærd eller indbrudsforsøg.

Giv et hej - og få tryghed og naboskab

En app gør ikke hele arbejdet. Hils derfor altid på alle, du møder. Det tyven frygter er at blive set og kunne genkendes. Et hej til naboen styrker samtidig jeres relationer - det giver tryghed og bedre samarbejde.

Generelle spørgsmål og svar om Nabohjælp

Vi har samlet de spørgsmål, som vi får flest af og har svaret på dem her. 

Hvis ikke du fandt svaret på dit spørgsmål her, så er du altid velkommen til at skrive til os.

Send os en mail

Det koster ingenting at være med i Nabohjælp, og det er nemt at komme i gang.

Ja, den er god nok, det koster dig ikke en dyt. Du skal bare hente appen ned på din smartphone eller tablet og oprette en profil, så er du i gang. 

Den digitale løsning til Nabohjælp tilbydes som en app

For at bruge den digitale løsning, kræver det derfor, at du har en smartphone eller en tablet. 

Hvis du ikke har en smartphone eller en tablet betyder det selvfølgelig ikke, at du ikke kan nabohjælpe, for det er stadig den aktive adfærd ude i virkeligheden, der virker, og ikke det digitale system bagved. Vores app er blot et digitalt redskab, som gør det nemmere for dig og dine nabohjælpere. Læs hvordan du nabohjælper uden app

Det er fordi vi gerne vil tilbyde dig en sikker og tryg løsning

Vi vil gerne sikre, at alle vores brugere føler sig trygge i at benytte Nabohjælps app og kan vide sig sikre på, at det er en sikker løsning, de er kommet ind i.

Det betyder så også, at vi validerer alle nye nabohjælpere via MitID og samtidig kræver, at alle brugere bliver adressevalideret, før de får adgang til appens indhold og funktioner. På den måde ved nabohjælperne, at de andre også er dem, de udgiver sig for at være.

Dine ferieoplysninger deles kun med dem, du selv har valgt at feriehjælpe med 

Dine feriehjælpere er en del af dit eget lukkede netværk i appen, som ingen udefra har eller får adgang til. Det vil sige, at det kun er dig selv og de personer, som du har inviteret eller accepteret som feriehjælpere, der kan se dine ferieoplysninger i appen.

I appen kan du invitere andre til feriehjælp. Vi anbefaler, at du aftaler feriehjælp med dine nærmeste eller mest betroede naboer, både i eller uden for appen. Dem du ville overlade din husnøgle til. 

Vi pakker automatisk klistermærker med i dit velkomstbrev. Vejskilte skal du selv betale.

Når du opretter en profil hos Nabohjælp, sender vi dig tre klistermærker til vinduer og døre i et velkomstbrev. Hvis de bliver slidte med årene, kan du bestille nye klistermærker her. Bemærk du skal logge ind først.

Du og dine naboer kan også gøre nabohjælpen endnu mere synlig og officiel ved at købe et vejskilt til nabolaget. Det koster 400,- for skiltet og 156.25,- for beslaget. Vi formidler kontakten til de skilteleverandører, som forhandler skiltet. Du skal bare logge ind og bestille skilt her Vær opmærksom på, at det kræver tilladelse fra kommunen at plante skiltet ved offentlig vej.

Men husk! Det vigtigste er, at I er aktive nabohjælpere, så skilte og klistermærker ikke blot bliver tomme ord, for det gennemskuer en tyv hurtigt. 

Nabohjælper

En nabohjælper er en borger, der samarbejder med sit nabolag, for eksempel om at advare om indbrud eller optakten til det. En nabohjælper udøver også feriehjælp med sine naboer, så der bliver holdt øje med husene i nabolaget, når man er på ferie.

Du kan læse mere om at være nabohjælper her.

Naboven

At være Naboven er en ambassadørrolle. En Naboven er en særligt dedikeret nabohjælper, som binder nabolaget sammen og booster nabohjælpen i nabolaget.

Som Naboven er du nabolagets go-to person og igangsætter, og du tager en særlig, koordinerende tørn, hvis der for eksempel er tyve på spil.

Du kan læse mere om at være Naboven her.

  1. Find App Store eller Google Play
  2. Søg på Nabohjælp
  3. Klik på Installer
  4. Åbn appen
  5. Klik opret bruger

Når du er oprettet, sender vi et velkomstbrev med klistermærker

Vilkår og privatlivspolitik

Tag skridtet videre og bliv Naboven

Som Naboven er du ambassadør for Nabohjælp i dit eget nabolag. 

Her får du en kontakt til politiet, og din fornemmeste opgave bliver at løfte nabohjælpen og naborelationerne til næste niveau.

Læs mere om at blive Naboven