Nabohjælp ved indbrud
En tyv lever højt på, at vi andre ikke altid er så gode til at fortælle naboerne, at vi har set noget mistænkeligt, eller at der har været indbrud. Desværre. For når der har været et indbrud, er risikoen for flere indbrud større. Ikke kun for det hus, som er ramt, men for alle huse inden for en radius af ca. 200 meter.
Forsøg med indbrudsdata
- Fra oktober 2025 til og med juli 2026 gennemfører Det Kriminalpræventive Råd og Nordsjællands Politi et forsøg, hvor der sendes indbrudsdata fra politiets anmeldelser direkte til nabohjælpere i udvalgte forsøgsområder.
- Bor du i Nordsjællands Politikreds, kan det derfor være, at din app ser anderledes ud end andres i forsøgsperioden.
Læs mere om forsøget her: www.nabohjaelp.dk/forsog
Advar naboerne
En tyv vil gerne have mest muligt ud af sin tid. Derfor besøger han tit flere hjem i nabolaget.
Når nabohjælperne er hurtige på tasterne og får givet hinanden besked om, at der er tyve på spil, har de mulighed for at forebygge flere indbrud.
Vakse naboer giver ro i baghaverne.
Hvis du selv eller en anden har haft indbrud, er det derfor vigtigt at skrive en advarsel på Nabohjælps app.
Advar på Nabohjælps app
På appen kan nabohjælpere advare hinanden og koordinere ekstra synlighed i nabolaget i den kommende tid.
Hent appen, det er både nemt, gratis og sikkert:
Se med i videoen herunder, hvordan appens advarselsfunktion virker:
Sådan bruger du advarselsfunktionen i appen
Synlige i nabolaget
- Sig hej til alle du møder i nabolaget
- Få arrangeret en lille løbeklub, der turnerer i nabolaget
- Snør skoene til et par gå-klubber, der går på forskellige tidspunkter
- Sæt hundelufternes ture i system
- Send nabolagets unger ud med kridt og tegn løs
- Sæt et hyggeligt møde op rundt om bålfadet nogle gange i ugen
- Aftal et sted, hvor man hver aften kan kigge forbi med en kop kaffe i hånden og hilse på hinanden en halv times tid
Vær synlige, og del viden
Når der er tyve på spil, gælder det om at vise, at man er opmærksomme, sammen.
Det kan sagtens være hyggeligt, samtidig med at tyven mærker større risiko for at blive opdaget eller genkendt.
Ring 114, hvis du gør observationer
Har du fx noget overvågning, som viser noget mistænkeligt - eller har du bemærket noget, du studser over, så ring endelig.
Politiet kan opklare langt flere indbrud med nabolagets hjælp.
Sørg for at holde øje sammen
Når der er tyve på spil, gælder det om at vise, at man er opmærksomme, sammen.
Det kan sagtens være hyggeligt, samtidig med at tyven mærker større risiko for at blive opdaget eller genkendt.
Bliv en del af Nabohjælp
Tjekliste, hvis der er indbrud i nabolaget
- Meld først indbruddet til 114, hvis tyven er væk. Ring 112, hvis tyven stadig er der, men gå ikke i konfrontation med vedkommende, hvis du kan undgå det
- Rør ikke ved noget, for så kan politiet tage fingeraftryk
- Meld indbruddet på Nabohjælps app, så alle nabohjælpere i området får besked
- Tilmeld dig mails under forhøjet risiko via Nabohjælps app og få en række råd til, hvad du kan gøre
- Meld indbruddet til dit forsikringsselskab
- Luft hunden en ekstra gang og vær opmærksom, når du går rundt
- Sørg i det hele taget for at være synlig i nabolaget og helst sammen med naboerne
- Meld dig til nogle af de aktiviteter, som Nabohjælps app foreslår, og koordinér dem med naboerne
- Tjek om dit hus er ordentligt sikret, om haveredskaber er låst væk og så videre
- Sørg for at advare nabolaget på Nabohjælps app, hvis du ser eller oplever noget mistænkeligt
- Fortæl ikke-nabohjælpere, at der har været indbrud, og hvad de kan gøre
Brug Nabohjælps app, når der er indbrud.
Læs også om disse aktiviteter

Nabohjælp i ferien
Ferie.. Ahh.. det er ikke lige her, man ønsker et opkald fra politiet om, at hjemmet har haft ubudne gæster. Heldigvis kan du minimere risikoen med feriehjælp fra vakse naboer.

Nabohjælp ved mistanke
Som nabohjælper er det vigtigt, at du fortæller det til dine naboer, hvis du oplever noget mistænkeligt i nabolaget. Det kan nemlig betyde, at du er med til at forhindre et indbrudsforsøg.

Helle inviterede til nabokaffe
At mødes over en kop kaffe kan være det, der skal til for, at man får taget nogle vigtige snakke om, hvad man ønsker for nabolaget, og hvordan man kan passe endnu bedre på hinandens huse. For Helle var det et indbrud, der gjorde, at hun inviterede naboerne til kaffe.