Gå til indhold
Logo

Ulrik arrangerede postkasse-tur med invitationer til Nabohjælp

Som Naboven for sit nabolag er en af opgaverne at dele invitationer til Nabohjælp ud til dem, som endnu ikke er med. Og hvorfor ikke gøre det til en fælles aktivitet.

Det er sjovere at dele Nabohjælps-foldere ud, når man er flere om det.
Planlægning
1 time
Aktivitet
2-3 timer
Antal planlæggere
2 naboer
Antal deltagere
2-5 naboer

Med Nabohjælpsveste på og en stak materialer i hånden, delte Ulrik, hans søn og svigerdatter materialer ud til 400 husstande i nabolaget.

Vestene skabte positiv nysgerrighed og åbnede for samtaler om Nabohjælp med folk, som Ulrik ikke havde talt med før. Efter turen med vestene, har flere naboer tilmeldt sig Nabohjælp og tilbudt at hjælpe med at dele materialer ud. 

Det krævede ikke meget planlægning at få søn og svigerdatter med på en tur i nabolaget. Men det er også en super god anledning til at få nogle af dine naboer med på en frisk gåtur og samtidig få snakket med de naboer, I endnu ikke har talt med. Det er bare lidt hyggeligere at være flere om det. 

Tryghedstur med naboerne

  • Saml en håndfuld naboer, og aftal at mødes til en eller flere gåture i nabolaget med vestene på.
  • Det skaber liv på gaderne og synlighed om Nabohjælp.
  • Det er især relevant, hvis I oplever indbrud i nabolaget.

Sådan gør du

  1. Spørg en eller flere naboer, om de vil med til at dele ud. Bestil materialer 
  2. Aftal tidspunkt og rute. I kan også dele ruten op i mindre bidder, så I tager den ad flere omgange. 
  3. I kan sammen runde turen af med en kop kaffe, mens I hviler benene og klapper jer selv på skulderen over den gode indsats.
  4. Aftal, hvornår I skal gå næste gang. Måske skal der flere eller andre naboer med næste gang?

Gør som Ulrik og bliv Naboven

Nabohjælp bliver først super effektivt, når hele nabolaget bliver som ens baghave.

Tilmeld dig på appen via App Store eller Google Play 

Som ambassadør for Nabohjælp er det dig, der går i front for et nabolag, hvor I kender hinanden og samarbejder om tingene.

LÆS MERE OM AT VÆRE NABOVEN