Hør om vores nyeste undersøgelse om naboskab
Hvad er temperaturen på dit naboskab? Mødes I til mange sociale aktiviteter, hilser I blot på hinanden – eller holder I jer mest for jer selv? Vær med til webinar-hygge 7. oktober, når Nabohjælp dykker ned i undersøgelsen ”Temperaturmåling af naboskabet i Danmark”.
Hvordan tilmelder du dig?
Tilmelding foregår via link i den invitation, du modtager på mail den 9. september.
Hvad skal du med et naboskab, der involverer socialt fællesskab, spørger du måske?
Jo, det giver simpelthen mere effektiv Nabohjælp, når vi kender hinanden på kryds og tværs.
Kom med til dette webinar, hvor du får:
- Masser af viden om naboskab.
- Tips til, hvordan du som Naboven kan styrke trygheden og naboskabet – og i den mørke tid.
- Inspiration fra andre Nabovenner.
Vores dygtige analytiker gennemgå vores seneste rapport om naboskab, og du får også selv mulighed for at byde ind med idéer og spørgsmål.
Webinaret foregår 7. oktober 2025 kl. 16.30-17.15.
Alle tilmeldte modtager et link til arrangement på mail en time før, det starter.
