Gå til indhold
Logo

Start samtalen på tomandshånd

Hvis ikke du kender så mange af naboerne, kan en kop kaffe på tomandshånd gøre underværker. Måske har du en idé, du vil vende. Eller du er bare nysgerrig på, hvilke ønsker din nabo kunne have for nabolaget.

Inviter en nabo eller to til nabokaffe - det er et godt sted at starte, hvis du ikke kender så mange i nabolaget.
Planlægning
0-60 min.
Aktivitet
45-60 min.
Antal planlæggere
1
Antal deltagere
1

Sådan gør du

  1. Bank på og hør om din nabo kunne tænke sig en kop kaffe og en sludder om, hvad I sammen kan gøre i nabolaget. 
  2. Fortæl, hvorfor du selv synes, det er vigtigt. Og hvad der gør, at du blev motiveret til at gøre noget.
  3. Lyt, når naboen fortæller om sig selv, og spørg ind til, hvad der motiverer ham eller hende. Find ud af, hvad I har til fælles.
  4. Husk at have "uld i mund", det vil sige tal mindre og lyt mere. Det er helt perfekt, hvis du kan lytte 70 procent af tiden og tale 30 procent af tiden.
  5. Slut mødet af med at aftale, hvilke idéer I vil arbejde videre på, og hvem der gør hvad. Måske er næste skidt at samle flere naboer til nabokaffe?

Gode spørgsmål, når I planlægger

  1. Hvilket nabolag drømmer I om?
  2. Hvilke aktiviteter, kunne I tænke jer? 
  3. Hvor skal aktiviteten foregå?
  4. Hvornår, hvor længe og hvor ofte skal aktiviteten foregå?
  5. Hvad vil I hver især gerne bidrage med til aktiviteten?
  6. Hvilke naboer vil være med til at planlægge?
  7. Hvilke opgaver kan uddelegeres?