Start en menneskelig nabo-julekalender
Der findes chokoladekalendere, adventskalendere, ulandskalendere - og menneskelige kalendere! I en lille fynsk by, Rudme, har Nabovennen Tyge sammen med gode naboer startet en ny tradition hvert år i december.
- Planlægning
- 2-3 timer
- Aktivitet
- 0,5 - 1 time
- Antal planlæggere
- 2-3 naboer
- Antal deltagere
- Alle, der har lyst til at deltage
Tyge, der er Naboven, havde fået idéen til en menneskelig julekalender et andet sted fra - og det ville han gerne afprøve i sin egen landsby.
Han allierede sig med et par naboer, der satte sig sammen og snakkede om, hvordan de kunne gøre det.
De aftalte, at fra den 1. til 24. december skulle der forskellige steder i området opstilles en kalenderlåge, og i vanlig julekalenderstil skulle der åbnes en låge hver dag. I en halv times tid er enten en familie eller en institution i byen værter for dagens sociale samvær.
Stor opbakning til værtsskab
Til formålet skulle der findes 24 værter, og det gik over al forventning i Rudme. Mange naboer meldte sig, og det skulle så være op til de enkelte værter at bestemme, om der skulle være en aktivitet, om der skulle serveres lidt at spise eller drikke, eller om de blot skulle være sammen en halv times tid i december-mørket for at høre, hvad der rører sig hos hinanden.
Julekalenderens første låge åbnes i forlængelse af den lokale juletræstænding 1. december, og i allerbedste julekalenderstil slutter de af den 24. december, hvor den lokale kirke har værtsskabet.
En rigtig god naboaktivitet for de, der bor i mindre landsbyer.
Sådan gør du
- Start med at mødes en håndfuld naboer, hvor kan snakke om mulighederne.
- Ræk ud til øvrige naboer og lokale institutioner og spørg, om de vil være værter.
- Når lokationerne og værterne er på plads, skal lågerne laves.
- Derefter er det bare at sætte i gang fra den 1. december.
Få mere inspiration
Start samtalen på tomandshånd
Hvis ikke du kender så mange af naboerne, kan en kop kaffe på tomandshånd gøre underværker. Måske har du en idé, du vil vende. Eller du er bare nysgerrig på, hvilke ønsker din nabo kunne have for nabolaget.
Saml naboerne til kridt og kaffe på gaden
Når vejret er godt, er det dejligt at mødes udenfor på tværs af generationer. Find kridt frem, og invitér til et par timer med snak og hygge på vejen, hvor I kan lære hinanden lidt bedre at kende. Det er også en oplagt aktivitet, hvis der har været indbrud i nabolaget, hvor det gælder om at skabe liv og synlighed på vejene.
Kom godt i gang med aktive nabofællesskaber
Alle aktiviteter består af en række små opgaver. Tilsammen kan opgaverne være meget for én enkelt person, men fordeles opgaverne ud på flere hænder, kan I sammen løfte i flok. Mange sætter ofte pris på at få en opgave tildelt. Det viser, du har tillid til personen, og de får et større ejerskab over aktiviteten. Og det giver følelsen af at bidrage til fællesskabet.